Introduktion für den Lehrer
Dieser Webquest ist für die Achte Klasse geeignet.
Das Ziel des Webquestes ist es die Schüler über verschiedene Subkulturen zu Informieren.
Ein anderes Ziel ist es deren Kulturelles Verständnis zu erweitern. Die Aufgaben und Texte sollen ein erweitertes offenes Kulturbild fördern. Außerdem werden die Schüler in Gruppen zusammenarbeiten müssen um dabei ihre Gruppenkompetenzen zu entwickeln. In der Gruppenarbeitsfase werden auch die verschiedenen Fähigkeiten der Schüler berücksichtigt. Durch das Arbeiten mit Aufgaben und Texten über verschiedene Alltagskulturen sollen die Schüler sich interkulturelle Kompetenzen aneignen.
Die Interkulturellen Dimensionen auf denen wir ins besonders in diesen Webquest fokussieren;
- Die Schüler sollen wissen, dass es kulturelle Unterschiede gibt
- Werten diese Unterschieden nicht, sondern betrachten sie neutral
- Reduzieren Individuen nicht auf ihre Kultur
Der Lerner
Der Webquest ist für Schüler der achten Klasse geeignet.
In diesem Webquest wird erwartet das der Schüler:
- kurze verständliche Sätze über ein nahes Thema führen kann.
- den Inhalt längerer Texte verstehen und auf Deutsch wiedergeben kann.
- in Gruppen zusammenarbeiten kann.
- It kompetent ist
- ein generelles Verständnis für den Filmgenre besitzt.
- Selbständig arbeiten kann
Lernziele
Fähigkeiten:
1. Der Schüler kann sich empatisch und ohne Vorurteile zu deutschsprachigen Kulturen verhalten.
2. Der Schüler kann in einer einfachen Sprache ein vorbereitetes Thema präsentieren.
3. Der Schüler kann Digitale Medien zur einer einfachen sprach Produktion auf Deutsch Anwenden
Wissensziele:
1. Der Schüler hat wissen über Kulturelle, soziale und historische Verhältnisse in den deutschsprachigen Ländern.
2. Der Schüler hat Wissen über Präsentationsstrategien und den dazu hörenden Wortschatz.
3. Der Schüler hat Wissen sprachliche Ausdrucksformen in digitalen Medien.
Die Didaktischen Überlegungen
Det beskrivende kulturbegreb:
Det beskrivende kulturbegreb vil ifølge Iben Jensen (Jensen, 2017, s. 49) sige, at man forsøger at finde de fællestræk, der er til stede mellem personer med samme kulturelle baggrund og udpege forskellen ved det en anden person gør i forhold til det man selv gør. I det beskrivende kulturbegreb har man en tendens til at forklare personers handlinger ud fra deres kultur kulturelle baggrund.
Det beskrivende kulturbegreb kommer til udtryk i aktivitet 6, hvor eleverne har til opgave, at sammenligne tre forskellige subkulturer. Derigennem lærer eleverne at finde fællestræk mellem tre forskellige kulturer. Derved tilegner eleverne sig en forståelse af, at bare fordi man ser ud på en anden måde, at man har en anden kultur, at man så stadigvæk godt kan finde steder, hvor man har noget tilfælles.
Eleverne lærer at finde forskelle på det de selv gør og det andre gør. Som det sidste udvikler eleverne gennem aktivitet 6 og det beskrivende kulturbegreb kompetencen i ikke kun at forklarer andres handlinger på baggrund af deres kulturelle baggrund. Men at de får en forståelse af, at der findes andre faktorer / personlige faktorer der udgør en anden persons handlinger. Derved lærer elever, at undgå at generalisere personer på baggrund af deres kultur.
Interkulturel kompetence:
Indenfor den interkulturelle kompetence har vi benyttet nogle af de mange dimensioner, som indgår i den interkulturelle kompetence og som medvirker til, at udvikle interkulturelle kompetencer. Disse dimension omhandler det, at man tilegner sig viden om, at der findes kulturelle forskelligheder, at man ikke betragter disse forskelligheder subjektivt men forholder sig neutral og at man ikke reducere et individ på baggrund af deres kultur (Brinitzer et al, 2016 s. 102).
Dette kommer til udtryk i lektion 7, hvor eleverne skal sætte sig ind i hvem Anders sein er og undersøge tre forskellige subkulturer.
Derved tilegner eleverne sig nogle af de dimension, som gør at eleverne bliver mere interkulturel kompetente. Eleverne tilegner sig også en viden om at der findes kulturelle forskelligheder dvs. at mennesker er forskellige. Eleverne udvikler en forståelse for at i mødet med andre kultur eller subkulturer, at de skal forholde sig neutrale og imødekomme forskelligheden med forståelse i stedet for at reducere en person på baggrund af vedkommendes kultur.
Den kulturelle selvforståelse:
Ifølge Iben Jensen (Jensen, 2017, s. 102) er kulturel selvforståelse den måde en person beskriver sit eget kulturelle fællesskab på.
I hovedopgaven om personen ”Anders Sein” skal eleverne beskrive en person og danne hans kulturelle fællesskab og dermed hans kulturelle identitet. Derudover læser eleverne om personer fra forskellige subkulturer som ytrer sig om deres kulturelle fællesskab. Dermed, implicit, formidles om kulturel selvforståelse.
Eleverne får kendskab til at et hvert individ har sin egen kulturelle selvforståelse og får en mulig bevidsthed om deres egen kulturelle fællesskab.
Kulturel forforståelse:
Ifølge Iben Jensens (Jensen, 2017, s. 99) beskrivelse af kulturel forforståelse, nævner hun den forenklede forståelse, som er den forståelse man har om grupper af mennesker man ikke selv er del af. Dette kalder hun for kulturel forforståelse.
Eleverne skal inden de finder informationer om de valgte subkulturer, beskrive deres egen forhåndsviden om disse. Herved gøres de bevidste om deres Kulturelle forforståelse, som bl.a. kan være stereotyper. Dernæst skal eleverne arbejde med forskellige tekster og videoer om de valgte subkulturer, som de skal sammenligne. Eleverne bliver gennem arbejdsspørgsmål konfronteret med den forforståelse de havde inden de gik i gang. Herved bliver forforståelsen revideret.
Stilladsering:
Ifølge Bruner (Knudsen og Wulf, 2017, s.24) stilladserer læreren elevernes læring, ved at guide dem ind i den nærmeste udviklingszone og ved at nærme sig de opstillede mål. Når zonen er indtaget, flyttes det metaforiske stillads, for derved at gøre eleven klar til at indtage en nye udviklingszone.
Det er vores intention gennem webquesten at Makrostilladsere. Makrostilladsering vedrører den planlagte støtte, dvs de aktiviteter der bevidst er valgt for at stilladsere (Knudsen og Wulf, 2017, s.25). Dette forsøger vi bl.a. at gøre ved at opstille klare faglige mål som eleverne bevidstgøres om i begyndelsen af webquesten. Yderligere tilrettelægges opgaver i en bestemt rækkefølge, således at opgaver understøtter hinanden og den vidensopbygning eleverne gennemgår. eksempelvis skabes viden om forskellige subkulturer, for efterfølgende at kunne lave en video hvori den tilegnede viden skal kunne anvendes for lettere at kunne løse opgaven. Desuden forsøger vi at stilladsere eleverne i vores webquest ved at skærpe elevernes opmærksomhed omkring thema specifikke begreber (Knudsen og Wulf, 2017, s.25). Dette kan ses ved, at vi anbefaler læreren at arbejde med brainstorm og via arbejdsspørgsmål til websiderne hvori der er fokus på nøglebegreber til temaet. Dermed rustes elever til opgaver med fokus på sprogproduktion.
Synlige læringsmål:
Ifølge John Hattie (Hattie, 2013, s. 88 - 89) beskriver læringsmål, hvad det er, vi ønsker, eleverne skal lære. Hattie gør det også klar, at gode læringsmål gør det klart for eleverne, hvilken type præstation de skal levere, eller hvilket niveau de skal præstere på, så de forstår, hvor og hvornår de skal investere energi, strategier og tænkning, og hvor de befinder sig på sporet hen imod målet (Hattie, 2013, s. 89).
Dette kommer til udtryk i vores didaktiske design, hvori der indgår et tydeligt læringsmål før aktiviteterne. dvs. eleverne møder et læringsmål som er blevet konkretiseret og tydeliggjort for dem før de møder selve aktiviteten / opgaven.
Tydelige læringsmål kan føre til større tillid mellem elev og lærer, så begge parter bliver mere engageret i den foreliggende udfordring og optaget af at bevæge sig hen imod målet.
Prozess
Her viser vi et eksempel på en undervisningsplan som kan anvendes i forbindelse med webquesten. Til hver lektion medfører en beskrivelse af: opgaverne som anses for opnåelige inden for lektionens tidsramme, læringsmålene til hver enkelt lektion og lærerens opgave.
|
lektioner af 45min |
opgaver |
læringsmål |
|
1
Kommentar til læreren:
Vi anbefaler at læreren bruger første lektion på at introducere eleverne til emnet Anders sein som arbejdes med i Webquesten. Herved ønskes at stilladsere elever, ved at gøre dem bevidste om den forhåndsviden de har til emnet og ved at give dem et arsenal af emnespecifikke begreber. Læreren bør her styre brainstormen på tavlen, for derved at sikre den korrekte forståelse af tyske ord og vendinger og for at sikre at elever bliver gjort opmærksom omkring så mange ord som muligt.
Læreren skal i gruppeopgave fasen agere som guide.
Afslutningsvist skal læreren styre samtalen om de forskellige gruppers definitioner. Få eleverne til at uddybe tankerne bag deres udssagn. |
lektionens formål:Intro til emnet Anders sein
Introducerer eleverne til kommende opgaver i forløbet og læringsmålene/ønskede læringsudfald. Hvad er en webquest? Hvad forventes af eleven?
Orientering af elevers ordkendskab til emnet: 5min i grupper af 4. diskuter tyske ord og vendinger omkring temaet ‘Anders sein’ efterfulgt af mindmap i plenum
diskuter i grupper: Hvad vil det sige at være anderledes? Hvad synes i?
I grupper skriver eleverne deres definition af begrebet anders sein.
Definitionerne diskuteres i plenum.
|
Eleverne får en forståelse af, hvad en webquest er og hvordan den fungere.
Eleverne kan i grupper diskutere tyske ord og vendinger omkring temaet “Anders sein”.
Eleverne kan sammen i klassen udfylde et mindmap omkring at være anderledes.
Eleverne kan i grupper diskutere, hvad det vil sige at være anderledes. |
|
2
Læreren hovedopgave i denne lektion er, at sikre, at alle elever har forstået hvad en webquest er, hvad de skal være opmærksomme på ved udførelsen og hvad der forventes af dem.
Vi anbefaler at læreren deler eleverne op i grupper af 3, dette gøre på baggrund af deres viden om eleverne. Aktiviteter i webquesten lægger op til arbejds og rollefordeling i grupper af tre og det er derfor essentielt for oplevelsen af webquesten at dette overholdes.
Lærerens skal sikre sig inden påbegyndelsen af webquesten at alle elever har de materialer de skal bruge til udførelsen.
Når først eleverne har påbegyndt deres webquest, er det blot lærerens opgave at agere som guide, ved eventuelle problemer eller spørgsmål. |
Mindmap i plenum. Hvilke ord husker i fra sidst/kender i om emnet Anders sein.
Kort opsummering af hvad de skal lave i webquesten og hvad der forventes.
Eleverne inddeles i grupper af 3 af læreren.
Eleverne påbegynder deres webquest:
Eleverne skal vælge 3 ud af 5 emner/subkulturer. De næste tre undervisningsgange skal de arbejde med et emne af gangen med forskellige opgaver. De skal også bestemme i hvilken rækkefølge de vil arbejde med subkulturerne i.
|
Eleverne kan vælge emner omkring subkulturer til påbegyndelse af deres webquest. |
|
3
Lærerrolle: Læreren agerer som guide, forholder sig til elevspørgsmål og give nødvendig støtte hvis nødvendigt. |
Emne 1: Gruppen arbejder med det første af de emner de har valgt. De tre elever får hver en rolle:
Til at starte med skal de tale om hvad de ved om emnet på forhånd. Eleverne skal udvælge nøgleord om emnet, som oversættes til tysk og skrives ned. Herefter skal eleverne læse teksterne/se videoerne om deres emne. Elev 1 læser teksten højt og alle i gruppen understreger ord som de ikke forstår. Når teksten er læst taler de om ordene, som de ikke forstår og elev 3 slår ordene op i en ordbog. Til sidst skal eleverne besvare spørgsmålene til teksten/videoen og elev 2 skriver gruppens svar ned. Spørgsmål:
|
Eleverne kan ud fra forskellige roller læse tyske tekster højt, besvare spørgsmål og slå svære ord op. |
|
4 Lærerrolle: Læreren agerer som guide, forholder sig til elevspørgsmål og give nødvendig støtte hvis nødvendigt. |
Emne 2: Gruppen arbejder med det første af de emner de har valgt. De tre elever får hver en rolle:
Til at starte med skal de tale om hvad de ved om emnet på forhånd. Eleverne skal udvælge nøgleord om emnet, som oversættes til tysk og skrives ned. Herefter skal eleverne læse teksterne/se videoerne om deres emne. Elev 1 læser teksten højt og alle i gruppen understreger ord som de ikke forstår. Når teksten er læst taler de om ordene, som de ikke forstår og elev 3 slår ordene op i en ordbog. Til sidst skal eleverne besvare spørgsmålene til teksten/videoen og elev 2 skriver gruppens svar ned. |
‘ Eleverne kan ud fra forskellige roller læse tyske tekster højt, besvare spørgsmål og slå svære ord op. |
|
5 Lærerrolle: Læreren agerer som guide, forholder sig til elevspørgsmål og give nødvendig støtte hvis nødvendigt. |
Emne 3: Gruppen arbejder med det første af de emner de har valgt. De tre elever får hver en rolle:
Til at starte med skal de tale om hvad de ved om emnet på forhånd. Eleverne skal udvælge nøgleord om emnet, som oversættes til tysk og skrives ned. Herefter skal eleverne læse teksterne/se videoerne om deres emne. Elev 1 læser teksten højt og alle i gruppen understreger ord som de ikke forstår. Når teksten er læst taler de om ordene, som de ikke forstår og elev 3 slår ordene op i en ordbog. Til sidst skal eleverne besvare spørgsmålene til teksten/videoen og elev 2 skriver gruppens svar ned. |
Eleverne kan ud fra forskellige roller læse tyske tekster højt, besvare spørgsmål og slå svære ord op. |
|
6
Lærerrolle: Læreren agerer som guide, forholder sig til elevspørgsmål og give nødvendig støtte hvis nødvendigt.
|
Eleverne skal nu sammenligne de tre emner de har arbejdet med.
Til sidst skal eleverne i gruppen vælge hvilket af emnerne de helst vil arbejde videre med, når de skal lave det afsluttende projekt. |
Eleverne kan sammenligne tre emner, find fællestræk og forskelligheder. |
|
7 Lærerrolle: Læreren agerer som guide, forholder sig til elevspørgsmål og give nødvendig støtte hvis nødvendigt. |
Igangssættelse af afsluttende projekt - Eleverne skal producere deres en video om en person, der hedder Anders Sein.
Hvem er Anders Sein? Hvorfor er han speciel? Hvilken subkultur er han del af?
Eleverne skal producere en kortfilm, der fortæller om en af de 3 subkulturer de har arbejdet med.
Der arbejdes stilladseret, men en streng struktur, der skal sikre, at eleverne kan nå at producere deres video indenfor de tre lektioner de har til.
Eleverne skal i denne første lektion planlægge og igangsætte filmen.
Eleverne arbejder fortsat i grupper af 3 og skal fordele rollerne i arbejdet med produktionen i mellem sig. 1 Elev skal spille Anders Sein |
Eleverne kan på tysk og ud fra en selvlavet youtubefilm præsentere emnet “Anders Sein”.
Eleverne kan forberede og strukturere deres arbejde med produktionen af manuskript og film. Eleverne kan samarbejde, med rollefordeling og tydelige krav. |
|
8 Lærerrolle: Læreren agerer som guide, forholder sig til elevspørgsmål og give nødvendig støtte hvis nødvendigt.
Du kan som lærer sikre faciliteter/områder hvori eleverne har ro til videooptagelser
Lærerens opgave kan her også være at sikre eleverne adgang til kostumer. |
Arbejde med præsentationsforberedelse.
Med udgangspunkt i deres manuskript øver og filmer eleverne deres kortfilm.
Eleverne strukturerer det forestående arbejde og planlægger hvor, hvordan og hvorledes de ønsker at filme. Der skal fremstilles en tidsplan med filmning, der tager højde for både filmningen og redigeringens tidskrav med henblik på at kunne præsentere en færdig video i sidste lektion.
Eleverne arbejder i de roller der har fordelt mellem hinanden. Evt. kan flere grupper samarbejde og låne skuespillere af hinanden.
Eleverne arbejder med udgangspunkt i de krav, der er stillet til selve produktet og arbejdsprocessen. Derudover arbejdes der ud fra det selvproducerede manuskript og de aftaler gruppen har lavet internt.
|
Eleverne kan forberede og strukturere deres arbejde med produktionen af manuskript og film. Eleverne kan samarbejde, med rollefordeling og tydelige krav. |
|
9 Lærerrolle: Læreren agerer som guide, forholder sig til elevspørgsmål og give nødvendig støtte hvis nødvendigt.
|
Afsluttende arbejde med præsentationsforberedelse
Eleverne færdiggør deres kortfilm. Den første del af timen kan eleverne bruge til at filme de sidste klip. Herefter skal eleverne i gruppen redigere deres video. Her skal der være fokus på at eleverne overholder kravene som er stillet til indhold, struktur og længde.
Til afslutning forbereder elevgruppen deres præsentation af videoen. |
Eleverne kan målrettet arbejde ud fra deres manuskript. Eleverne kan i en selvproduceret en video, formidle viden om en subkultur. |
|
10
Lærerrolle: Læreren agerer som guide, forholder sig til elevspørgsmål og give nødvendig støtte hvis nødvendigt.
Læreren skal sikre at alle elever kommer ind i deres respektive matrixgrupper.
Læreren skal yderligere observere præsentationer og den feedback der gives for at sikre at der gives konstruktiv feedback. |
Præsentation + evaluering På klassen dannes matrixgrupper, der indeholder et medlem fra alle grupper. Her anvendes det nummer eleverne har fået i grupperne fra det forberedende arbejde. Det er altså vigtigt at alle elever i gruppen kender videoen og har den nødvendige viden om den beskrevne subkultur.
I matrixgrupperne præsenteres de enkelte gruppers video. Eleverne kan inden videoen vises, kort fortælle om den Anders Sein, de har valgt at lave en film om. Her præsenteres altså den subkultur som videoen beskriver.
Når eleverne har præsenteret deres video kan der internt i grupperne evalueres på videoen og vidensdeles med udgangspunkt i de spørgsmål eleverne har besvaret tidligere i forløbet.
Herefter evalueres på elevernes viden om subkulturer. Hvad har eleverne lært om subkulturer. Hvordan er de tyske subkulturer lig og ulig de danske?
Her skal eleverne altså selv vurdere, hvor meget viden de har fået i arbejdet med subkulturer. Dermed kan denne evaluering også anvendes til for læreren at evaluere på forløbets effektivitet og hvilke yderligere didaktiseringer kan være nødvendige. ‘ |
Eleverne kan med udgangspunkt deres egen video, formidle viden om subkulturen. |
Ressourcen
Diese Dinge muss der Schüler zur Verfügung haben:
- Internetverbindung
- Computer oder Tablet
- Gerät zur Filmaufnahme
- Kostüme/kleidung – Eventuel zugang zum Drama raum